• En typisk familie har 1800 kroner mere til rådighed i 2024

    المصدر: BDK Finans / 03 سبتمبر 2024 02:23:37   America/New_York

    En typisk dansk familie med hus, bil, børn og job har udsigt til at have godt 1800 kroner mere mellem hænderne hver måned i 2024 i forhold til året før. Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, i en ny prognose. Dermed har modelfamiliens rådighedsbeløb indhentet det, der blev tabt, da inflationen steg voldsomt i løbet af 2022, lyder det. I forhold til 2021 har familien nu godt 600 kroner mere til rådighed om måneden. I prognosen tages der udgangspunkt i en familie med to voksne og to børn, som bor i et parcelhus i Horsens. Børnene er tre og seks år og går i henholdsvis børnehave og skole. Begge voksne har et fuldtidsarbejde og tjente i 2020 81.154 kroner tilsammen, før skat og inklusive børnecheck, men eksklusive pension om måneden. Lønnen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/en-typisk-familie-har-1800-kroner-mere-til-raadighed-i-2024
شارك على،